Sådan skiller du dig ud fra 70 % af dine konkurrenter, når du søger job.

Uanset om du er + 50 år, CEO med en MBA eller 30 år og projektleder med en cand.merc i færd med at søge det næste du skal, er der stor sandsynlighed for, at du i dit CV beskriver dig selv som en succesfuld og passioneret resultatdrevet person med solide resultater på både bundlinje og toplinie. Kort sagt et passioneret menneske med værktøjskassen top tunet.

Dit CV ligner med garanti alle de andres med små variationer uanset, hvor i hierarkiet du hører til. 

Tiden i dag er en anden og hvor man før i tiden kunne slippe afsted med at beskrive, hvad man havde skabt af resultater i en bagudskuende kontekst, skal der i dag mere og andet til, da det ikke længere er nok med ’gamle’ resultater for nu handler det om at have kant eller sagt med et andet ord ikke at være mainstream og kunne se ud i fremtiden.

I stedet for at blot at være passioneret på bundlinjen handler det om at skille sig ud ved at være passioneret omkring budskabet, som kan indvirke på bundlinjen.

 ”Mange medarbejdere er bange for at begå fejl og fremstå inkompetente. Det gør det vanskeligt for dem at udvikle sig og føle arbejdsglæde. Jeg er passioneret omkring at skabe organisationer, hvor mennesker trives og oplever arbejdsglæde imens de begår de fejl de nu begår.”

Når det bliver klart for omverden, hvilket problem du er løsningen på, som er mere end blot mere af det samme, som alle de andre også siger bliver du først rigtigt interessant.

Hvis du driver rundt uden en retning, der skiller dig ud fra mængden bliver det mere end svært at få den opmærksomhed, der giver dig taletid med de rigtige.

Det er ikke nok at være en passioneret C-et-eller-andet, analytiker, forretningsudvikler eller leder. Find det problem du er passioneret omkring at finde en løsning på, så begynder der at åbne sig nye døre og muligheder.

En af grundene til, at der bliver opmærksomhed omkring mennesker med en anden dagsorden end gennemsnittet er, at vores hjerner er skabt til at være opmærksomhed på det, der skiller sig ud og er interessant, så producerer den dopamin, hvilket er hjernens chokolade. 

De rigtige interessante virksomheder er altid på udkik efter de medarbejdere, der kan være med til at skabe fremtiden, så når du peger på problemer der skal løses i fremtiden demonstrerer du, at du observerer og analyser verden anderledes end 70 % af dem du er oppe imod.

Denne egenskab karakteriserer de rigtige gode ledere (med eller uden titel af leder). Lederskab er ikke kun at kunne løse problemer men i endnu højere grad at kunne identificere problemer ingen andre kan se eller måske blot har vænnet sig til er der.

Hvilket budskab er du passioneret omkring?

 

Mette Reebirk