Kære Afskediget Topleder,

Det er med en dyb forståelse for de turbulente bølger, du navigerer i, at jeg skriver til dig i dag.

En titel, magt og prestige har været din ledsager gennem tiderne, men nu står du ved en skillevej, hvor disse vante landemærker synes at forsvinde.

Jeg er her for at hjælpe dig med at se, at det sande kompas, som skal guide dig videre, findes ikke uden for dig selv, men indeni.

Første skridt er at acceptere virkeligheden, som den er: "Jeg er blevet afskediget."

Dette er ikke et nederlag, men en mulighed. Det er let at konstruere en fortælling omkring afskedigelsen til at fortælle verden, men sandheden er at verden er optaget af sine egne historier.

Din fortælling bør være enkel og sand – dette frigør dig fra byrden ved at vedligeholde en historie, der ikke tjener dig, hverken nu eller i morgen.

Dit næste skridt er at stille dig selv – og dem du møder – de spørgsmål, som udfordrer virksomhedens fundament.

De spørgsmål, der får folk til at standse op og indse, at du har set noget de også ubevidst undres over eller først fornemmer vigtigheden af i det øjeblik du stiller dem spørgsmålet.

For mange ledere især dem der konstant er blevet headhuntet, er denne form for selvransagelse ukendt territorie. Men det er her, du finder din sande styrke.

I stedet for blot at præsentere endnu en værktøjskasse, som ligner alle andres, skal du nu skærpe din opmærksomhed på det, som gør dig unik – din specielle blanding af faglig dygtighed og menneskelig indsigt.

Det er tid til at stille de spørgsmål, der ikke kun søger svar, men skaber nye forståelser.

Endelig, vær nysgerrig over for dem, der tør udtrykke undren og ønsket om at lære – som dem du finder på LinkedIn og i andre netværk.

Mødes med dem, drik en kop kaffe, og lad deres indsigter berige din rejse. Disse er de samtaler, der vil belyse vejen frem.

Når du er klar til at tage næste skridt i din karriere, ræk ud. Jeg er her for at guide og støtte dig på vejen til at omfavne din sande styrke – en styrke, som ingen akademisk titel kan matche.

Med kærlig hilsen,

Mette

 

 

Mette Reebirk