Hvordan du stopper med at spænde ben for dig selv?

Den eneste der begrænser dig, er dig selv. Det bunder alt sammen i de historier vi fortæller os selv.

Vi fortæller os selv historier konstant. Historierne er de tanker vi gør os om fortiden, nutiden eller fremtiden. Historier, der handler om, hvordan tingene burde være, kunne være eller hvorfor de er, som de.

Historierne opstår tusindevis af gange i løbet af en dag, når vi f.eks. bliver ringet op af en kunde, bedt om at komme ind på chefens kontor, når din ægtefælle taler til dig eller noget helt fjerde.

Lad os tage eksemplet med kunden, der ringer og udskyder ordren. Kunden burde ikke udskyde ordren tænker vi og vi kan mærke følelsen af stress og angst, når han alligevel gør det.

Pludselig skal vi både håndtere en administrativ opgave med udsættelsen af ordren og vores egne stressfulde følelser, som ikke generer energi men det modsatte.

Den oprindelige tanke; Kunden burde ikke udsætte ordren er i strid med virkeligheden nemlig, at kunden rent faktisk udsætter ordren. Når vi prøver at manipulere virkeligheden til at passe ind i den fiktive virkelighed vi har skabt gennem vores historier er vi i krig med det som er. Og vi vil altid tabe med det resultat, at vi bliver stresset og fjerner os fra vores indre fred. 

Vi er alle bærer af en indre fred, der i en hvilken som helst situation vi kommer udi vil hjælpe os trygt og godt til det næste vi skal, fordi vi har en klarhed og en tro på, at det nok skal lykkes.

Hver gang du får lyst til at sige; De burde, han burde, hun burde… , skal du vende ’angrebet’ til, jeg burde…. . Du vil komme til den konklusion, at du burde tale pænere, give mere, være mere fleksibel eller noget helt fjerde.

Krigen vi fører er måske ikke fysisk men i vores tanker slår vi ihjel, skælder ud, og er fordomsfulde. Når vi stopper med det møder vi os selv og verden venligere og med større imødekommenhed. Og så er der en krig mindre i verden.

Hvem har ikke lyst til at være i selskab med et klogt, fredeligt og venligt menneske?