Hvis vi ikke er bange for at tabe, kan vi så vinde?

Mange mennesker har en overbevisning om, at det at vinde kræver et vist niveau af stress - vrede eller angst. 

Er det sandt, at uden stress vil vi være ligeglade og uambitiøse?

Hvordan reagerer vi, når vi tror på tanken, at uden stress vil vi ikke kunne præstere?

Vi kommer til at dyrke lidelse og alt bliver kamp.

Hvad nu, hvis det vi ser med det danske fodboldlandshold er et billede på, hvordan man kan spille fodbold og vinde selv, som det undertippede hold, fordi holdet ikke er bange for at tabe men fordi de er frie og spiller af kærlighed til fodbold og til hinanden?

Uden stress er vi frie til at handle ud fra det, der gør os glade og bringer os fred. Gør det os mindre ambitiøse? Det er ikke min erfaring, tværtimod bliver vi mere kreative og får ligesom et ekstra gear. 

Når vi sætter os selv frie til at gøre det vi elsker uden stress bliver livet ganske enkelt et andet og en meget venligere oplevelse for os selv og dem vi omgiver os med. 

Hvordan sætter vi os selv frie, hvis vi ikke lige har en Christian Eriksen, der hjælper os på vej som katalysator?

Vi må være vores egen katalysator.

Det bliver vi ved at være opmærksom på vores indre dialoger og hvad de gør ved os. Stress oplever vi i min optik, når vi har en følelse af panik, angst, vrede, skam, og utilstrækkelighed.

Stil spørgsmål ved sandhedsværdien af dine stressfuldt overbevisninger og du vil se, at det er rent fiktion og du vil sætte dig selv fri til et venligere og mere succesfuldt liv.