Hvor er der mange bekymrede mennesker, er du en af dem? - Lær at håndtere bekymring.

Hvad er det helt præcist du bekymrer dig om?

 Alle bekymrer sig i mere eller mindre grad og det er tilsyneladende en tendens af stigende karakter.

 En bekymring er en følelsesreaktion skabt af en tanke, som du kan undersøge.

 I bagspejlet viser bekymringer sig oftest at være grundløse forestillinger og spild af mental energi.


Gør bekymringer til forudsigelser

Bekymringer er ofte meget vage.

Tænk på hvad der bekymrer dig, og omdan det til forudsigelser, altså forventninger til, hvad der kan ske.

Skriv det ned for allerede der, er du godt på vej til at bekymringsfølelsen slipper dig.

 Undersøg dine forudsigelser

1.     Stil derefter spørgsmålet: Kan jeg være 100 % sikkert på, at det vil ske?

- Vær stille og lyt indad, hvor du vil finde svaret.

2.     Det næste spørgsmål du skal stille dig selv er: Uden den bekymring lige nu, hvordan ville jeg så have det?

- Svaret, der vil komme til dig er helt sikkert: Jeg ville have det ganske fint og uden en bekymringsføles

Undersøg tidligere forudsigelser

Vi tror en hel masse og så længe vi ikke undersøger, om det vi tror er sandt, kan vi bilde os selv alt muligt fiktion ind, der skaber stress og lidelse i vores liv.  

Derfor er det god ting at undersøge om du tidligere har haft nogle forudsigelser i dine bekymringer.

Gik de i opfyldelse? Hvis ja hvilke? Hvis nej, minder de forudsigelser om dine nuværende bekymringer? Hvis de ikke gik i opfyldelse sidst, er der så større sandsynlighed for, at de går i opfyldelse denne gang.

Hvis ja, hvordan kan det være? Hvis nej, så er der måske ikke grund til at fylde tankerne med denne slags bekymringer.


Den produktiv og ikke produktiv bekymring:

Lad de tanker ligge, der åbner op for negative følelser – ofte starter de med ’hvad nu hvis…?. Fokusere i stedet for på det, du kan gøre, som får dig til at føle dig godt tilpas. Skriv det ned.

Find grunde til at bekymringen ikke er et problem

​Når man bekymrer sig glemmer man at se på ens egne ressourcer, eller overser dem via forvrængninger i tænkningen. Prøv derfor at se, om der er årsager i det aktuelle problem til, at du nok skal klare situationen.

Skriv ned, hvad du gerne vil opnå i situationen

​Ofte fokuserer man på, hvad man gerne vil undgå. Dette fører til en slags mentalt tunnelsyn, der udelukker alt det, man gerne vil i situationen. I stedet kan du skrive ned, hvad du gerne vil have ud af situationen, og hvordan du kan få det.

Hvis du opdager, at du falder tilbage til den gamle tænkning og forhindringerne tårner sig op, så STOP OP og vend tingene på hovedet for lige der er løsningen.

 Eksempler på bekymringer mange sikkert kender:

·      Hvad nu hvis jeg bliver fyret, så får jeg ikke et nyt job for jeg er for gammel.

·      Hvis jeg skriver, at jeg er kvinde får jeg nok ikke tilbudt jobbet.

·      Jeg er en fiasko fordi jeg ikke nået mine Kpi’er.

·      Hvad nu hvis jeg bliver syg?

·      Hvis min chef ikke kan lide mig, får jeg ikke en lønforhøjelse.

·      Livet er uretfærdigt.

·      Hvad nu, hvis mine medarbejdere ikke kan lide mig?

Når du slipper tanken, slipper bekymringen dig og så kan du favne livet med nysgerrighed og energi.



,

Mette Reebirk