At spille den forkerte rolle!

Når man spiller et spil, som ikke føles rigtigt fordi man prøver at spille en anden rolle end den, man gerne vil er det svært at spille spillet i længden.

Jeg har lagt mærke til både i forhold til mig selv og gennem mine kunders fortællinger, at kæden hoppe af, når vi ikke er tro mod det vi inderst inde står for. 

Ofte overdøver vores ego vores indre stemme og ’får’ os til at sætte os selv på cruise controle og hyle, som de ulve vi er i blandt, hvoraf mange er meget bedre til at hyle end vi er. 

Sociologen Charles Horton Cooley skrev i 1902 følgende: ”Jeg er ikke, hvad jeg tror, jeg er, og jeg er ikke, hvad du tror, jeg er. Jeg er, hvad jeg tror, at du tror, jeg er.”

Det er sådan en sætning, der skal læses et par gange og kræver lidt indre stilhed at fordøje.

Vores selvbillede er styret af, hvad andre synes om os eller hvad vi tror andre synes om os. Og vi har utroligt travlt med at prøve at leve op til dette imaginære billede af et ideal og ofte på bekostning af vores værdier.

Når vi jager et fatamorgana af en illusion, siger det sig selv, at det kan gå hen og blive en noget frustrerende og lang rejse.

Når vi bliver bevidste om, at vores ego fylder os med snik-snak og at vi ikke behøver at være tonedøv i forhold til vores indre stemme begynder skrækken for at træde op, træde ved siden af, og træde i karakter at fordampe. 

Transformationen på arbejdet starter ofte med, at vi under radaren øver os i at være mere bevidste om vores egen adfærd, fordi det er vejen til det vi kan se med fordel kunne trænge til en endnu større forandring i organisationen.

Alt reel forandring starter med dig selv og din adfærd: 

  •  Måden du møder kollegaer på.

  • Måden du indkalder til møder på.

  • Måden du stopper op og lytter.

  • Måden du stiller spørgsmål på.

  • Måden du mærker efter om det du er overbevidst om er rigtigt, nu også er hele sandheden.

  • Måden du passer på dig selv.

  • Måden du møder dig selv på.

Jeg har flere kunder, der kontakter mig fordi de ønsker at sige på papiret deres gode stillinger op, fordi de mangler noget. Og det noget kan nogen gange være svært præcist at sætte ord på udover at ledelsen kunne være bedre. 

En af mine kunder ville sige sit VP job op og endte med at blive og udvikle et helt nyt forretningsområde, som hun brændte meget mere for.

I processen får de øje på sig selv og det store potentiale, der har ligget i dvale fordi nogle falske overbevisninger har skygget for udsynet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mette Reebirk