Aha-Øjeblikket, der fik toplederen til at ryste på hovedet!

I går oplevede en af mine kunder, en erfaren topleder, et øjeblik, der både fik ham til at grine og ryste på hovedet.

Dette aha-øjeblik udfoldede sig i en samtale, hvor vi drøftede et dilemma, han havde med bestyrelsesformanden.

Men som det ofte er tilfældet, var dilemmaet ikke så komplekst, som det synes ved første øjekast.

Aha-øjeblikket indtraf, da han pludselig udbrød:

"Vent lige, fortiden er jo ikke virkelig. Det er blot en erindring, jeg har næret med mine tanker. Mette, jeg har jo kompliceret mit forhold til bestyrelsesformanden på grund af en historie, der slet ikke har noget at gøre med virkeligheden!"

Vi mennesker har en tendens til at gøre vores liv mere komplicerede end nødvendigt, fordi vi ubevidst tror, at vi er vores tanker og de følelser, vores tanker skaber.

Det føles så virkeligt, når hjertet hamrer afsted og en knude i maven vokser sig større.

Men her er det fantastiske ved de ubehagelige følelser: De er kroppens geniale måde at kommunikere til os, at vi bør undersøge, om det, vi tror, faktisk nu også er sandt.

Min kunde nåede frem til den konklusion, at det problem, han havde oplevet, slet ikke havde nogen betydning, og bestyrelsesformanden kunne på ingen måde bebrejdes for noget.

I det øjeblik tog min kunde sig til hovedet og rystede på det. Han udbrød: "Det er rent vanvid at tænke på, hvor meget energi og søvnløse nætter jeg har brugt på at genfortælle den samme historie for mig selv igen og igen."

Sandheden er ofte enkel og logisk, gemt bag de slør, vi er så dygtige til at væve rundt om virkeligheden.

Vi tror, at vores tanker er os, men aha-øjeblikket minder os om, at vi har magten til at frigøre os fra tankernes snærende bånd og se verden i et nyt lys.

Det er i denne erkendelse, at vi kan begynde at simplificere vores liv og frigøre os fra de unødige benspænd, vi laver for os selv.